top of page

Om os

Vi er en kærlig og hundeglad familie på fire, bosat i Hørsholm i Nordsjælland. Vi bor i et dejligt parcelhus med en stor aflukket have, med god plads for hundene at boltre sig i.

Vores børn er henholdsvis 5 og 8 år, og de elsker vores hunde og hvalpe. De tager en stor del i hvalpenes opvækst herhjemme, og er med til at hjælpe med at passe og socialisere hvalpene. 

​​​

Vores første hund sammen som familie var en Cavapoo. Hun er i dag 11 år gammel og hjælper med at holde styr på flokken herhjemme. Hun var fra start vores drømmefamiliehund, og vi forelskede os virkelig i denne fantastiske blanding. Siden hen er der kommet flere hunde til familien, alle helt unikke på hver sin måde. 

​

​

462539757_1096578422190920_8820573302034403213_n.jpg
462642120_1704772006922189_6993974470905682760_n.jpg

Vores hvalpe er en del af familien

Vores opdræt er et stueopdræt.
Hvalpene bliver født i vores soveværelse og bor her i ro og tryghed, indtil de er 3–4 uger gamle. Derefter flytter de ud i en stor og rummelig hvalpegård i vores stue/køkken-alrum. Her bliver de en naturlig del af familien og hverdagen – på lige fod med os andre.

Vores familie og venner – ja, selv vores børns venner – elsker, når vi har hvalpe. Alle nyder at komme forbi til lidt hvalpenus, og det sætter vi stor pris på. Det hjælper nemlig hvalpene med at blive vant til gæster, nye mennesker og skaber positive og trygge oplevelser fra starten.

Mange af vores hvalpe flytter ud til børnefamilier, og vi får kun positive tilbagemeldinger om, hvor glade de er for børn. Selv familier uden børn fortæller, hvordan deres hvalp nærmest tiltrækkes af børn eller reagerer nysgerrigt på børnestemmer, når de møder dem på gaden.

Vi har en rigtig god kontakt til vores hvalpekøbere og elsker at følge med i hvalpenes liv, efter de er flyttet hjemmefra.

​​​​

Kærligt stueopdræt af Cavapoo-hvalpe

Fokus på sunde, sociale og afbalancerede hvalpe

bottom of page